February 2010 Archive

Smørcremer

Når jeg smører mine kager op, så bruger jeg næsten altid en form for smørcreme, hvilket jeg synes giver der bedste resultat.

Men tit når folk høre ordet smørcreme, så rynker de på næsen og tænker på bedstemors chokoladekage med den fede stribe gullige smørcreme i midten som knaste af sukker og smagte som…ja.. smør!!! Men sådan behøver det altså ikke at være.

Jeg bruger hovedsageligt to former for smørcremer, som dog begge kan varieres efter behov. Nemlig islansk chokolade-smørcreme (som selvfølgelig kan varieres alt efter om man bruger mørk, lys eller hvid chokolade m.v.) og min absolutte favorit som er Italian Meringue Buttercream, som kan varieres ved at tilsætte forskellige smagsessenser. Den sidste bliver så silkeblød og glat og er fantastisk at arbejde med… men kræver dog både tid og tålmodighed når den skal røres sammen!

Flere har spurgt om jeg ikke vil dele de opskrifter jeg benytter til mine smørcremer, så derfor kommer de her:

Islandsk Chokolade-smørcreme

4 pasteuriserede æggeblommer
60 g. flormelis
100 g. blødt smør
100 g. smeltet chokolade

Æggeblommer og flormelis piskes hvidt. Derefter tilsættes smøret i mindre stykker. Til sidst røres den smeltede chokolade i massen. Er massen for flydende, så sæt den 10 min. i køleskabet inden brug.

Denne creme kan også sagtens bruges som fyld i en kage…

 

Italian Meringue Butter Cream   (Denne opskrift har jeg fra CakeLove ved Warran Brown.

5 æggehvider
300 g. sukker
0,7 dl. vand
500 g. blødt, usaltet, smør

-Hviderne piskes stive med en fjerdedel af sukkeret (ca. 75 g.)
- Mens maskinen pisker blander man resten af sukkret med vandet i en lille gryde og koger lagen op til sukkeret er helt smeltet.
- sukkerlagen tilsættes marengsen langsomt og i en tynd stråle, mens maskinen pisker med medium-fart.
- Herefter sættes maskinen til at piske for fuld knald til skålen igen er blevet kold ved berøring udenpå ved bunden… (det tager 15 min-½ time!)
- Igen skrues maskinen ned på halv kraft og herefter tilsættes smøret i mindre klumper lidt efter lidt
- nu sættes maskinen igen på fuld kraft og der piskes til blandingen bliver silkeblød og glat, og kan holde en top.. (den skilder undervejs, men bare roligt den samles igen!)- til sidst kan man efter smag tilsætte 1 tsk essens efter eget valg (jeg foretrækker orange, lemon, vanille eller lavendel)

Posted by Vibeke in Andet