Det skal du bruge:
– 125 g smør smeltet
– 2 dl sukker (er dine abrikos meget søde, kan du nok nøjes med 1½ dl)
– 1 ½ tsk- vanillesukker
– 2 dl hvedemel
– 1 tsk bagepulver
– 1 knivspids salt
– 2 små æg eller 1 stort
– 200 gram abrikos (friske) Befriet for sten og skåret i halve/kvarte
– Drys sukker eller rørsukker evt. 100 gram marcipan i tern
Tilbehør:
Flødeskum, vaniljecreme eller vaniljeis
Sådan gør du:
Put smør i en gryde og lad det smelte langsomt sammen med sukker og vaniljesukker. Tag gryden af varmen. Bland mel med bagepulver og salt og rør det i smørblandingen. Dejen kan røres blot med ske. Rør ægget i. Vask abrikoserne, befri dem for sten og skær dem i halve. Vend abrikoserne med et par spsk. sukker og lad dem trække lidt. Smør et mindre tærtefad og hæld dejen heri. Mit fad målte 27 cm i diameter. Læg abrikoserne på toppen. Tryk dem lidt ned i dejen. Drys med ekstra sukker.
Bag tærten ca. 35-40 minutter v. 175 grader varmluft. Hold godt øje de sidste minutter. Tærten er færdig, når den er gennembagt og sprød og gylden på toppen. Lad abrikostærten sætte sig lidt, før du skærer den ud. Drys evt. med ekstra sukker. Servér tærten lun med flødeskum eller vaniljeis til.
Tips:
Det kan være lidt svært at vide hvor sure abrikoserne er, så smag gerne på én af dem først. Brug gerne de meget bløde, de er nemlig modne. Jeg måtte drysse lidt ekstra sukker på efter bagningen, da mine abrikos var ret sure. Hvis du serverer en sød vaniljeis til, så gør det faktisk ikke noget at frugterne er lidt syrlige. Prøv dig frem og prøvesmag tærten før serveringen.
Kagen er fryseegnet og kan lunes i ovnen efter optøning.
Abrikoserne afgiver meget fugt, så det kan være lidt svært at tjekke hvornår kagen er gennembagt. Kagen sætter sig og bliver svampet og lækker efter afkøling